Bogen fremlægger en videnskabelig rekonstruktion af psykologi, forstået som læren om menneskers tankeliv. Rekonstruktionens begrundelse er at det akademiske fag psykologi i det tyvende århundrede har været i forfald, i den forstand at videnskabelig indsigt i menneskers tankeliv er blevet glemt og erstattet af uholdbare ideologiske opfattelser, hovedsagelig behaviorisme, kognitivisme, saussurisme, og chomskyisme. Disse opfattelser fører til defekte forståelser af menneskers tankeliv og sproglighed. I bogen dokumenteres dette forfald ud fra udtalelser i, hovedsagelig, Den Store Danske Encyclopædi.

I bogen vises det hvordan tankelivets forskellige aspekter kan beskrives sammenhængende og i overensstemmelse med hvad vi hver især véd om tankelivet fra vores egen erfaring, således som psykologien blev fremstillet i William James’ klassiske Principles of Psychology. Hertil gøres der udførligt rede for defekterne i de nutidige dominerende opfattelser, som disse fremlægges i mere end 50 af Den Store Danske Encyclopædis artikler, skrevet af ca. 30 forskellige forfattere.

Bogen forhandles via Naturfagsbogladen, Universitetsparken 13, 2100 København Ø, email: naturfag@unibog.dk, og via alle danske boghandlere.

Indledningskapitlet:

I dette skrift fremlægges et forslag til en videnskabelig rekonstruktion af psykologi. En sådan rekonstruktion er blevet nødvendig som følge af det der her vil blive betegnet psykologiens ideologiske forfald i det tyvende århundrede. Ved psykologiens ideologiske forfald forstås her at afgørende indsigt i menneskers tænkning som den forelå ved århundredets begyndelse, i løbet af århundredet er blevet sat til side, glemt, og erstattet af uholdbare, ideologiske opfattelser.

Deri at rekonstruktionen betegnes som videnskabelig ligger at den handler om samstemmende beskrivelser af de relevante fænomener. Mere udførligt handler rekonstruktionen om at etablere et sæt beskrivende talemåder for det der er psykologiens emne, nemlig menneskers tankevirksomhed. Som det første vil rekonstruktionen etablere hvad der skal betegnes psykologi.

Den rekonstruktion der fremlægges indebærer en forkastelse af en stor del af det der nutildags doceres som veletableret psykologi, særlig i akademisk sammenhæng. Rekonstruktionen indebærer en påstand om at faget psykologi i dag befinder sig i en videnskabeligt set ganske ekstraordinær og uholdbar situation. Det siger sig selv at en sådan påstand for sin begrundelse vil kræve en usædvanlig tilgang. Til forklaring af den tilgang der her er valgt skal der siges lidt om nogle af de impulser der er gået forud.

Væsentlige impulser går tilbage til min aktivitet som astronom gennem årene 1943 til 58. Herunder havde jeg anledning til at følge den debat der under betegnelsen erkendelseslære, theory of knowledge, førtes om hvad der måtte anses som forsvarlig videnskabelighed i naturvidenskab, og dertil bl.a. debatten mellem Einstein og Bohr om forståelsen af kvantefysikken. I denne sammenhæng blev jeg specielt opmærksom på en artikel af Bertrand Russell: ‘On the Notion of Cause’ (Russell, 1912). I denne artikel påviser Russell udførligt at talen om ‘cause’, ‘årsag’, i forbindelse med det der tales om i en højt udviklet gren af naturvidenskaben som jeg havde førstehåndskendskab til, nemlig gravitationsastronomi, er en sump af misforståelser. Disse misforståelser ligger helt og holdent i det der siges af filosoffer. Filosoffer har siden oldtiden påstået at videnskab handler om at påvise årsager. Russell viste at det der siges i et standard filosofisk leksikon om cause er uklart og selvmodsigende. Han påviste derefter at det gravitationsastronomerne beskæftiger sig med ikke er noget der kan betegnes årsager, causes, men er beskrivelser af himmellegemernes bevægelser. Russell konkluderede i sin indledning at

‘ordet “årsag” er så uløseligt forbundet med vildledende associationer at dets fuldstændige udelukkelse fra det filosofiske vokabular er ønskelig.’

Fra denne impuls var der omkring 1957 blot et skridt til at overveje den højaktuelle tale om årsagsbeskrivelse i kvantemekanikken, specielt Niels Bohrs bekymring om at hvad han betegnede ‘et afkald på en årsagsbeskrivelse af atomare processer’ (Bohr, 1949, 1957). Denne tale gjorde det klart for mig at Russells analyse var ukendt af en fysiker som Bohr, hvilket jeg fik bekræftet ved et direkte spørgsmål til ham derom.

Disse impulser fik dyb indflydelse på min opfattelse af en række væsentlige forhold med relation til mit videnskabelige arbejde i astronomi:

1) Videnskabelighed handler om beskrivelse, ikke om nogen filosofisk ‘logik’ eller ‘sandhed’.

2) Filosoffers tale om videnskabelighed er blot udtryk for prætentiøs uvidenhed og er skadelig for forståelsen af videnskabelige aktiviteter.

3) Filosofiske vildfarelser, fx om årsager, har tendens til at blive gentaget gennem årtusinder, uden at nogen protesterer.

4) Filosofiske vildfarelser er knyttet til brugen af visse bestemte termer, fx ‘årsag’.


Andre impulser kom fra min aktivitet i datalogi, især efter 1959. Her blev jeg på nært hold konfronteret med påstande om den menneskelige tænkning, under betegnelsen ‘artificial intelligence’, kunstig intelligens. Disse påstande blev i første omgang fremsat af visse folk fra ‘computer science’ uden faglig baggrund i psykologi, der hævdede at de inden længe ville have konstrueret noget de betegnede ‘en intelligent maskine’. I næste omgang blev denne psykologiske inkompetence så overtaget af psykologerne under fanen ‘the cognitive revolution’. Her ser vi de døve henrykt modtage de blindes belæring om farverne.

I denne sammenhæng fik jeg anledning til at granske og anmelde en række relevante nye arbejder der beskæftiger sig med tænkning (se Naur, 1985, 1988, 1989, 1993b, 1995a). Herunder fandt jeg ikke et eneste arbejde som talte om den menneskelige tænkning på en forsvarlig måde. Mere specifikt fandt jeg at klassisk psykologi, som fremlagt i William James’ Principles of Psychology (James, 1890), var praktisk talt ukendt. De få senere forfattere der overhovedet refererede til dette værk omtalte det med den største respekt, men afslørede sig ved nærmere eftersyn at være ubekendte med det meste af James’ indsigt. Dette gælder fx for Bertrand Russell (1921, 1945) og I. K. Moustgaard (1981). Således kunne jeg gang på gang se bekræftet at James’ værk, trods dets status som klassiker, er ukendt eller kun ganske ufuldstændigt forstået.

Sideløbende hermed stillede mit arbejde i datalogi mig til stadighed overfor problemer der som væsentlige momenter har den måde mennesker tænker og opfatter. Dette moment er så fremtrædende i mine arbejder at da jeg i 1992 fik lejlighed til at udgive et udvalg af 60 af dem fra årene 1951 til 1990 samlet på bogform valgte jeg titlen: Computing: A Human Activity (Naur, 1992). Blandt de arbejder i denne samling der som et hovedtema har menneskelig tænkning og sproglighed kan nævnes: The Place of Programming in a World of Problems, Tools and People (1965), Programming Languages, Natural Languages, and Mathematics (1975), Programming As Theory Building (1985), Intuition in Software Development (1985), Thinking and Turing’s Test (1986), Programming Languages Are Not Languages (1988), Human Knowing, Language, and Discrete Structures (1988), The Place of Strictly Defined Notation in Human Insight (1989), Causes and Human Expectations and Intents (1989), Computing and the So-called Foundations of the So-called Sciences (1992). Denne linie i mine arbejder er fortsat i artiklerne Understanding Turing’s Universal Machine—Personal Style in Program Description (Naur, 1993a), Datalogi som videnskab (Naur, 1995b), og CHI and Human Thinking (Naur, 2000).

James’ Principles of Psychology (James, 1890) bekræftede ved sin rent beskrivende tilgang til den menneskelige tankevirksomhed min forståelse af videnskabelighed som beskrivelse, og bragte dertil en afklaring af spørgsmålet bl.a. om at kende og vide som viser tomheden i den filosofiske snak om logik, erkendelse, viden, og videnskabsteori. Resultatet af mine overvejelser herom fremlagde jeg i en bog, Knowing and the Mystique of Logic and Rules (Naur, 1995c). Heri bringer den første del en udførlig begrundelse for anvendelsen af James’ Principles of Psychology som hovedgrundlaget for beskrivelsen af den mentale aktivitet. I den anden del drøftes reglers betydning i den mentale aktivitet. I den tredje del drøftes relationen mellem dataprocesser og mentale aktiviteter. Den fjerde del bringer en udførlig drøftelse af forståelsen af samstemmende beskrivelse som videnskabelig-hedens kerne i ethvert fag.

Herefter sigtede jeg på en bredere afklaring af hvad jeg vil betegne filosofiske vildfarelsers skadelige indflydelse på forståelsen af menneskelig tænkning. Denne afklaring fremlagde jeg i bogen Antifilosofisk Leksikon: Tænkning - sproglighed - videnskabelighed (Naur, 1999), hvori en række talemåder der sædvanligt har været brugt om menneskelig tænkning stilles overfor udtalelser af internationalt toneangivende filosofiske forfattere. Det konstruktive resultat af denne afklaring er en psykologi der er befriet for filosofisk forkvakling, fremlagt i form af 38 beskrivende termer for den mentale aktivitet. Senest har jeg udgivet en engelsk version of bogen under titlen Antiphilosophical Dictionary: Thinking - Speech - Science/Scholarship (Naur, 2001b).

På linje hermed gennemførte jeg sammen med Erik Frøkjær en undersøgelse af filosofiske talemåders betydning i videnskabeligt arbejde, gennem direkte forespørgsler til aktive videnskabsfolk. Resultatet af undersøgelsen foreligger i skriftet Philosophical Locutions in Scientific and Scholarly Activity (Naur og Frøkjær, 2000).

Hermed er scenen sat for det nærværende arbejde, hvori jeg sigter mod at begrunde den videnskabelige rekonstruktion af psykologi med hvad jeg vil betegne psykologiens ideologiske forfald. Herved forstår jeg den udvikling i løbet af det tyvende århundrede der har ført til filosofisk-ideologisk dominans i hvad der kan betegnes nutidig akademisk psykologi.

Et vigtigt punkt i en begrundelse af denne art ligger i valget af den dokumentation der bruges til at godtgøre psykologiens ideologiske forfald. Ved dette valg skal der udpeges skriftlige kilder der med føje kan påstås af give udtryk for de opfattelser af tænkning, sproglighed, og videnskabelighed der trives i nutidig akademisk psykologi i sin helhed. Mit valg har i nærværende arbejde været hovedsagelig at benytte udtalelser i Den Store Danske Encyclopædi (1994-2000). Værdien af denne kilde er at dens artikler er nyskrevne af en gruppe af dertil særligt udvalgte akademiske forfattere. Dens begrænsninger ligger i den redaktionelle udvælgelse af forfattere, og dens afhængighed af det kun danske akademiske samfund der hænger sammen med at den er formuleret på dansk.

Udtalelserne vil her blive givet som citater af Encyclopædiens navngivne forfattere. Overalt vil sådanne citater blive identificeret gennem deres opslagsord i fed skrift, fx psykologi, fulgt af forfatterens navn i skarp parentes. På det tidspunkt da dette skrives er Encyclopædien kun publiceret til og med bind 18, opslagsordet ‘terriere’. Af relevante artikler i de endnu ikke publicerede bind har Encyclopædiens redaktion venligst givet mig rådighed over et fortryk af artiklen tænkning.

I skriftets afsnit under overskrifterne

2. Psykologi i det tyvende århundrede
3. Behaviorismens såkaldte konkurrerende retninger
3.1 Gestaltpsykologi
3.2 Eksistentialistisk psykologi
3.3 Marxistisk psykologi
3.4 Humanistisk psykologi
3.5 Psykoanalyse
3.6 Fænomenologisk psykologi
3.7 Kognitionspsykologi
3.8 Såkaldt moderne psykologi

drøfter jeg hvad der i Encyclopædien udtales om hvad der bliver betegnet, eller bør eller skal betegnes, psykologi. Drøftelserne har særligt sigte mod hvordan dette betegnede som følge af ideologisk indflydelse er forskelligt på forskellige tidspunkter i det tyvende århundrede.

I de følgende afsnit drøftes psykologiens emner under følgende emneord:

4. Vaner
5. Tankestrømmen og tankeobjekter
5.1 Tankestrømmen i James’ beskrivelse
5.2 Tankestrømmen i Encyclopædien
5.3 Opmærksomhed
6. Kende og bekendthedsobjekt
7. Viden-om og egenskaber
8. Association, tankelivets dynamik
9. Forestillingsformer og husken
10. Rumfornemmelse, tidsfornemmelse, og erindren
11. Perception
12. Sproglighed
12.1 Sproglighed i tankestrømmen
12.2 Otto Jespersen om sprog
12.3 Saussurismens (strukturalismens) ideologi
12.4 Chomskyismen
12.5 Forplumringen omkring begreb og kategori
12.6 Sprogfilosofi
13. Ræsonneren
14. Formålsrettet tænkning
15. Analyserende og skabende tænkning

I hvert afsnit stilles mine forslag til den relevante videnskabelige rekonstruktion over for de tilsvarende relevante udtalelser i Den Store Danske Encyclopædi.

Drøftelserne afsluttes med et afsnit:

16. Debat omkring psykologiens rekonstruktion

Dette afsnit viser konkret den modstand der møder en videnskabelig rekonstruktion af psykologi fra de aktuelt herskende akademiske samfund.